T-shirten til alle der hylder pølsevognens treenighed: Tricolore Danois 💛❤️🤎

Efter black friday kommer brown sunday! Nu kan du bestille 2023s bruneste kærlighedserklæring fra De Brune Riddere – til levering inden jul.

Vi kender alle den franske tricolore, hvor blå, hvid og rød symboliserer frihed, lighed og broderskab. Ligeledes har Italien Il Tricolore med grøn for håb, hvid for tro og rød for kærlighed. Men hvad er tricolore danois – den danske tricolore? Det er selvfølgelig grundstenene i det danske – prêt-à-manger – ekspreskøkken: Remo, ketchup og sennep!

Her fremstillet som en hyldest til både de danske pølsevogne og naturligvis vores allesammens højtelskede bøfsandwich: Vive la rémo, le ketchup & la moutarde!

Bestil her: SMALL – 5XL versioner af årets frækkeste julegave (som også kan gives til børn)


Danmarks lifligste Brun Sovs stickers

Er du til flydende kærlighed i form af brun sovs? Abonnerer du på Danmarks brune dækguide? Eller vil du også have en svulmende oplevelse under den brune bruser? Her får du de sjoveste og frækkeste klistermærker til enhver fan af bøfsandwich og brun sovs!

Arket er med 10 forskellige stickers som passer på laptoppen / indpakningspapiret / kofangeren / madkassen / etc – det er i A4-størrelse og således er det nederste ‘I like Brun Sovs…‘ klistermærke knap 20cm bredt.

Klik her for bestille et ark med stickers

Årets frækkeste gave til sovseelskeren: Brun Sovs & Chill 🤎

Efter black friday kommer brown sunday. Og nu er den her – årets frækkeste gave til sovseelskeren: Brun Sovs & Chill – De Brune Ridderes eksklusive 2020 t-shirt.

Hermed er De Brune Ridderes eksklusive 2020 t-shirt nu til salg og koster fra 199kr + porto. T-shirten er til salg så længe lager haves – og når den er udsolgt, kommer den aldrig igen. Med andre ord: Den der tøver, bliver ingen sovserøver!

Du kan fange et eksemplar – og måske lidt andet godt – lige her. Og hvis du er en af dem der måske har ærgret dig lidt over at du ikke nåede at købe et eksemplar af 2019-udgaven (som heller ikke kommer igen), så klik på billedet herunder – der er mere udvalg til vores sovsehungrende fans i år! Blandt andet har vi også en t-shirt til de yngste sovsefans: “seje børn har brun sovs på tøjet” 👊🤎

Flere forskellige designs at vælge imellem.


Årets mandelgave er her: Eksklusiv t-shirt til salg indtil 1/12-2019

Efter usandsynligt mange opfordringer fra jer, vores dejlige læsere, er den her! Den første officielle t-shirt fra Danmarks Bedste Bøfsandwich – og som kun er til salg i en begrænset periode indtil den 1. December, med levering inden jul!

Dette eksklusive mahognifarvede klædestykke med brunt-i-brunt motiv, er designet til at camouflere julesovsens brune dråber, der uvægerligt vil ramme ned af trøjen i de hektiske stunder, hvor der kæmpes om den sidste rest brun sovs.

 

 

T-shirten er optimeret til indtag af følgende:

  • Brun sovs
  • Bordelaise
  • Worcestershire sauce
  • Skysovs
  • Sauce Espagnole
  • Demi-glace
  • Tonkatsu sauce
  • Jydenachos

Den er også testet i forbindelse med bearnaise, persillesovs og remoulade, hvor den bestod med glans.

Hvis du kender nogen som er helt vild med ovenstående, så ved du også, hvad den perfekte julegave til vedkommende er. Den vil også glæde både onkel Preben eller lille Cuvette som en skøn mandelgave!

HUSK!
Den er kun til salg i en begrænset periode og det er et unikt 2019-design, som ikke vil blive trykt helt mage til igen. Med andre ord: Hvis du – og en du har kær – skal være flot klædt i brunt, så skal der ikke nøles alt for meget.

Årets bruneste julegave i 2019 kan købes lige her for den nette sum af 199,00 kroner.

https://merchcity.com/product/de-brune-riddere-i-like-brun-sovs-and-i-cannot-lie-t-shirt/

 

Det praktiske
Størrelserne er helt normale og hverken specielt store eller små. Det er vores venner fra Merch City, der har hjulpet os med at sætte dette op. De håndterer også alt det praktiske og sender t-shirten, så man har den inden jul (medmindre du bor meget meget langt væk og/eller er beriget med et toldvæsen, som ikke har travlt).

Overskuddet fra salget går til foreningen De Brune Riddere, hvis formål er at udbrede det gode budskab om bøfsandwiches og sovs. Og fornuftig kost i det hele taget.

DISCLAIMER!
Den er også testet på dyr, men de kunne ikke passe den.