Havnens Perle i Aarhus vinder 2022s hæderspris, Den Brune Legende

Med brundommelig fornøjelse overrækker De Brune Riddere i 2022 årets hæderspris, Den Brune Legende, til Peter Lerdrup og resten af familien på Havnens Perle i Aarhus.

Gennem tre generationer har Havnens Perle befundet sig på havnens i Aarhus og er blevet en sand kulturbastion, som alle i kongeriget kender. Selvom de senere år har budt på udfordringer med corona, ildebrand og en kommune der bestemt ikke formår at bakke op om de lokale grill-helte, så er Havnens Perle som en korkprop der altid flyder ovenpå. Og når man træder ind ad døren, så forstår man hvorfor: Der er altid smil på læberne og en kæk bemærkning i luften. Efter De Brune Riddere kårede Perlens bøfsandwich som landets bedste tilbage i 2012 – første gang prisen blev uddelt – er folk fra hele landet aldrig stoppet med at valfarte til for at få en tur under den brune bruser.

Indehaver af Havnens Perle, Peter Lerdrup, udbryder, “Det er helt vildt – jeg kan slet ikke få armene ned!

Formand for De Brune Riddere, Lasse H. Görlitz, udtaler, “Havnens Perle i Aarhus og De Brune Riddere er for evigt forbundne af vores fælles brune skæbne, der startede tilbage i 2012, da vi uddelte prisen for Danmarks Bedste Bøfsandwich for allerførste gang. Vi troppede op og overraskede Peter Lerdrup der har Havnens Perle – og endte i de TV2s landsdækkende Nyhederne samme aften. Derefter stak det helt af – og har ikke ægte mistet momentum siden. Siden dengang findes der næppe et sted i Danmark der har solgt flere bøfsandwiches med brun sovs end Perlen, der har toppet 50.000 solgte i nogle år, hvilket i sig selv er en ret vild tanke.

Se indslag fra TV2 Østjylland her. Se live-dækning af overrækkelse, her.

De Brune Riddere uddeler årligt to forskellige priser
De Brune Riddere uddeler hvert år to hovedpriser. I starten af året udnævnes den eftertragtede pris – Danmarks Bedste Bøfsandwich – som er smagt, anmeldt og udvalgt blandt de allerbedste brune oaser i hele kongeriget. Årets anden pris, hædersprisen Den Brune Legende, uddeles til en pionér som i mange år har holdt den brune fane højt eller på anden vis gjort en formidabel indsats for udbredelsen af den jyske bøfsandwich med brun sovs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *